Søg
Close this search box.

4000 Roskilde (Gundsømagle)

Halberg & Olsen Innovation er i øjeblikket i gang med at udvikle byggeretsgivende lokalplan på dette bynære projektareal lige øst for Gundsømagle.

0
Projektareal
0
Vejl. byggerets m²
0 %
Vejl. bebyggelses %
0 stk.
Boliger
0 stk.
Tæt/Lav 1 etage
0 stk.
Tæt/Lav 2 etager

Beskrivelse af projekt

Projektområdet ligger ved overgangen mellem et åbent landskab mod øst, den beskyttede Guldysse Skov mod nord og et eksisterende boligområde mod syd og vest. Området er arrangeret med tre tæt-lav bebyggede klynger, hvor grønne elementer fra omgivelserne trækkes ind. Hovedvejen strækker sig fra syd og forgrener sig mod nord med fælles parkeringspladser. Samlet set dannes tre boligklynger med tre gårdrum.

Klyngerne dannes af rektangulære boligmasser, som er orienteret mod det indre gårdrum og skaber en åben karréstruktur.

Vi vægter nærhed til naturen, derfor er der etableret sokkelgrunde med mulighed for private udendørs ophold på begge sider af de 2-etagesboliger i nordsiden. I den sydlige del vil alle 1-etages boliger have private udendørs opholdsområder. Boligklyngen består af et større grønt fællesområde med naturlig og vild karakter.

I fællesområderne etableres der stier for at skabe forbindelser til andre byområder og Gulddysse Skoven.

Grønne, blå byrum og social mangfoldighed

Vi ønsker at være en del af Roskilde Kommunes bæredygtighedsprofil,  derfor er der tiltænkt grønne strategier for projektområdet.

Boligerne ligger i naturskønne omgivelser med udsigt over åbne marker og nærhed til skoven. Stierne føres direkte til skoven og forbindes med det eksisterende stisystem. Regnvandet er integreret optimalt med mulighed for at skabe rekreative blå byrum.

Alle boliger vender mod et smukt grønt fællesareal, hvor sokkelgrunde understøtter følelsen af samvær med fælles grønne områder, fremfor private haver.

Gundsømagle by og omegn

Roskilde, en af Danmarks ældste byer beliggende på Østsjælland, har en befolkning på 51.916 indbyggere.

Projektområdet ligger i Gundsømagle, som er beliggende 14 km fra Roskilde Centrum, og har en befolkning på 3000 indbyggere. Området er tæt på Gundsømagle Sø, kun 3,6 km fra projektområdet.

I Gundsømagle er der et velfungerende lokalsamfund med butikscenter, daginstitutioner, skole samt gode sport- og fritidsaktiviteter. Alle faciliteter ligger inden for en maksimal afstand på 2 km fra projektområdet. 

Lokalplanstadie: Under udarbejdelse

Har du spørgsmål til dette projekt, så kontakt os

Anette Ladefoged

Udviklingschef

28430543

al@halberg-olsen.dk

Morten Olsen

Adm. Direktør

61133399

mo@halberg-olsen.dk