Søg
Close this search box.

4100 Ringsted (Kværkeby) – Endelig vedtagelse af lokalplan

Vi har netop fået endelig og upåklaget lokalplan for vores projektområde i Kværkeby. Lokalplanområdet omfatter ca. 13,7 ha og giver mulighed for opførelse af 168 tæt-lave boliger og 6 kompaktparceller.

De kommende boliger i Kværkeby ligger i naturlig forbindelse til eksisterende bebyggelse og ligger naturskønt ud til åen. Infrastrukturen i området sørger for let tilgængelighed til alle huse, og sikre høj sikkerhed for både bløde og hårde trafikanter. Området er præget af interne stiforbindelser, og LAR-løsningen er placeret så den indgår som en rekreativ værdi i den sydlige del af området.

Kværkeby er et bysamfund beliggende i en rolig og naturskøn del af landet, som byder på masser af fællesskab. Byens 600 indbyggere kan nyde godt af en lang række faciliteter, herunder kirke, foreningsliv og mindre erhvervsvirksomheder.

Vi glæder os til at følge projektets videre udvikling. 

Læs mere om projektet her:

https://ho-i.dk/projekt/vaerkevadsvej-kvaerkeby-4100-ringsted/